Damagervej, Viby J.

Dreyer Arkitekter har tegnet og projekteret de almene boliger, Klyngehusene, på Damagervej i Viby J. Klyngehusene omfatter 18 fritliggende boliger, der er opbygget af præfabrikerede, lette væg- og tagelementer. Elementerne er opsat på randfundament og støbt terrændæk.

Hver bolig er på 40 m² og består af to rum og har eget køkken og bad. Boligerne er beklædt med sorte og hvide cementbaserede plader, som sammen med den ensidige taghældning, skaber et karakteristisk udtryk. Bebyggelsen er spredt ud i en vifteform på grunden, så der er frit udsyn fra de overdækkede terrasser.

Formålet med Klyngehusene er at etablere en værdig boform, der både rummer muligheden for ”egen bolig” og samtidig indebærer muligheden for fællesskab. Derudover er det målet via kombineret aktivering og social støtte at gøre beboerne i stand til at bo selv.

Målgruppen for boligerne er enlige hjemløse, der ikke kan bo i almindeligt boligbyggeri.
Almen boligbebyggelse
18 boliger
720 kvm
Lavenergi 2015
Bygherre: Aarhus kommune