Jægergårds­gade 85, Aarhus

Der blev plads til 3 lejligheder og en butik med kælder i dette "infill" projekt på Jægergårdsgade i hjertet af Aarhus. Bygningen har adopteret de omkringliggende bygningers højder og fremtoning, så den er ydmyg over for gadens sjæl, dog med et moderne udtryk.

De trænge kår på grunden har været en udfordring i forhold til indretningen af boligerne, og omvendt har de været med til at skabe nogle unikke rumligheder. Bygningen bliver opført en tilbagetrukket glasfacade i stueetagen, 1. og 2. sal opføres som pudsede hvide facader og 3 sal opføres som en tilbagetrukket sort alufacade. Disse spring i facaden er tilpasset nabobygningen på hjørnet af Jægergårdsgade og M.P. Bruunsgade, så de sammen står som en helhed, hvor nyt og gammel mødes.

Unik indretning

Den lille grund har skabt nogle unikke forhold i de enkelte boliger. Der er adgang til baggården i stueetagen og det har gjort at trappen og elevatoren er placeret centralt i bygningen. Derfor er lejlighedernes rum placeret hele vejen rundt om trappe- og elevatortårnet.

Den øverste lejlighed har foldedøre i de tilbagetrukne facade, så den kan åbnes helt op og det pulserende liv i Jægergårdsgade kan lukkes ind i boligen.

Dreyer Arkitekter har tegnet og projekteret bygningen.
Privat ejendom
Lejligheder og butik/erhverv
343 kvm
Bygherre: Ejendomsselskabet SC
Den lille grund har skabt nogle unikke forhold i de enkelte boliger.