Græsvangen

Dreyer Arkitekter har tegnet og projekteret denne gennemgribende renovering. Boligerne er blevet strippet, så kun vægge og tagkonstruktion har stået tilbage. Efterfølgende er der opbygget nye, højtisolerede terrændæk med ny gulvbelægning. Tagkonstruktionen er blevet beklædt med tagpap, og udhæng og gavle med sorte cementbaserede plader. Der er opsat nye vinduer og døre. Køkkener og badeværelser er ligeledes blevet renoveret.

I forbindelse med renoveringen har Almenbo Aarhus ønsket at opføre et nyt fælleshus. Det kommer til at ligge centralt i den store bebyggelse ud mod den store grønne kile. Fælleshuset inderholder en stor sal, toiletter, køkken og to møderum.
Renovering
89 almene boliger
10.800 kvm
Bygherre: Almenbo Aarhus
En gennemgribende renovering